Egentligt er der ikke så meget at sige om Dansk Selskab for Fri Historisk
Forskning. Initiativtageren var især Edita Scheller, som er født i Østrig,
dansk gift og meget aktiv. Selskabet har oversat og trykt et par
pamfletter og afholdt en enkelt demonstration til fordel for ytringsfriheden
i Europa. Vi har også skrevet til aviser og politikere. Vi ønsker i fremtiden
mest at sprede oplysning om revisionismens synspunkter og afholde møder med
prominente revisionister. Sidste efterår var den kendte schweiziske
revisionist Jurgen Graf taler ved et møde i København. De mest aktive og
toneangivende bag selskabet er Edita Scheller og Christian Lindtner, som
begge er rene revisionister, hvilket vil sige, at de ikke beskæftiger sig
med modstanden mod indvandringen eller lignende ikke-revisionistiske
mærkesager. For mange medlemmer forholder det sig sådan, men der er
naturligvis også indvandringsmodstandere som f.eks. Elin Uttrup,
Knud Eriksen, Vibeke Edsberg og undertegnede.

Glenn P er 16 år og gymnasielev. Han arbejder for tiden med et projekt
vedrørende stiftelsen af en forening, som skal hedde noget i stil med, Unge,
Som Stiller Spørgsmål Ved Holocaust. Han er meget aktiv med at sprede
oplysning om revisionismen blandt jævnaldrende.

Så er der undertegnede, som startede tilbage i begyndelsen af 90erne med
systematisk at sprede kendskabet til revisionismen via pamfletter og
breve til skoler, gymnasier, universiteter, biblioteker, journalister,
politikere, politichefer, dommere, jurister, enkeltpersoner og mange flere.
Jeg blev inspireret til dette, da det det franske parlament vedtog den
berygtede Gaysot-Fabiuslov, der gjorde det til en tankeforbrydelse og
kætterisk handling at udtrykke tvivl om Nurnbergdomstolens ufejlbarlighed.
Forfølgelsen af revisionister i lande som Tyskland og Frankrig har virket
som en enorm drivkraft til at få gjort revisionismens synspunkter kendte i
Danmark. Da jeg i slutningen af 80erne traf bekendtskab med revisionismen,
må jeg indrømme, at jeg i begyndelsen var skeptisk, men dette fik
forfølgelsen af revisionisterne i Frankrig og Tyskland hurtigt vendt, og jeg
gav mig i lag med et grundigere studium af revisionistiske bøger. Bøger, der
frygtes så meget af magthaverne i et demokratisk lande som Frankrig, at man
er villig til at tilsidesætte grundliggende demokratiske rettigheder som
ytrings- og trykkefrihed, måtte have et meget stærkt budskab, tænkte jeg.

Ikke alle var enige i det hensigtmæssige i at stifte et sådant selskab.
Således blev Lars Thirslund meget opbragt over dette.

Selskabet er på nuværende tidspunkt meget løst struktureret.